fredag den 8. august 2014

Kefalonia - Dag 2 & 3

Torsdag d. 7. august:
Vækkeuret ringer kl 6.30, et ukristeligt tidligt tidpunkt at stå op når man er på ferie, men Anita skal på kajaktur. Det betyder at vi skal kører op over bjerget med den hvide grusvej og hele vejen til Argostoli, hvor turen starter fra.

Jeg får læsset Anita af og sendt hende godt af sted, sammen med resten af kajakholdet. Arrangørerne er venlige, giver hånd og virker meget professionelle, så tror på hun er i trygge hænder.


Tiden fordriver jeg allerførst med et besøg på et vingård, hvor jeg smager 2 slags hvidvin og en rosé. Den ene hvidvin og rosévinen er lavet på Robola druen, der er den der dyrkes mest af på øen. Den anden hvidvin, som jeg også ender med at købe en flaske af, er lavet på Muskat druen.
Efter den korte vinsmagning, sætter jeg kursen mod en lille strand. Her ligger jeg i vandkanten og læser, mens jeg nyder solen og stilheden.

Lidt i tre møder jeg op på den strand, hvor Anita går i land. De er lidt forsinkede, så jeg smider mig lige på stranden igen og læser i min bog. Da Anita er kommet i land og har fået pakket udstyret på vognene, får vi os en kold lemonade i strandbaren. Inden vi vender næsen hjemad mod Assos igen.


På vejen hjem stopper vi og nyder udsigten over Myrtos strand.


Et bad og lidt vin på terrassen, inden vi smutter ned i byen og spiser. Jeg får hvidvinsdampede muslinger med pomfritter til, det smager herligt og der er masser af hvidløg, mums!


Fredag d. 8. august:
Efter morgenmaden kører vi en tur til Fiskardo. Det er her alle de rige med de kæmpe store yachts ligger til. Det kan ses på byen, der er mange turistbutikker og et stort udvalg af taverna'er på havnefronten. Vi kigger os lidt om, får os en kaffe og en pandekage med citron og sukker.


Der bliver købt lidt guf med hjem til familie og venner, samt lidt vin. Vi proviantere med vand og lækre hjemmelavede tærter fra bageren, inden vi finder en strand. Vi kører forbi Foki stranden, men her er kamp om de få ledige kvadratmetre, så vi sætter kursen nordpå. Her finder vi Emplysi stranden, hvor vi bestemmer os for at bruge resten af dagen. Det er en lille strand med hvide sten, krystalklart vand og klipper på hver side.
Eftermiddagen går hurtigt, når man snorkler og ligger i solen og daser.


Hjemme igen, her er overskyet, men vi skal jo også bare have vin på terrassen. Inden vi går hele den lange vej over på den anden side af havnen, der hvor vi spiste den første aften. Den kvindellige tjener har utrolig god hukommelse, hun kan nemt huske os og hvad vi skal have at drikke. Jeg får souvlaki, det smager rigtig dejlig og der er en god kålsalat til. Tjeneren skylder os vandmelon, men det glemmer hun igen. Vi når at betale inden hun får råbt en tjener op, der kommer med en god stor portion dejlig læskende vandmelon til os.


Så kan vi lige nå et glas rosé på stamcafeen med WiFi, så jeg kan få lagt dette på bloggen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar