Alonissos dag 7 & 8

Mandag d. 27. august - Sidste dag
I dag sover vi ligeså længe vi kan, hvilket vil sige ca til kl 8 pga de meget hårde senge. Vi starter dagen ud med at tage en svømmetur. Vandet er faktastisk, helt stille og vi er de eneste her. Det blæser dog lidt, for ikke at sige ret meget, men der er læ nede i bugten. Herligt med en morgen svømmetur. Tavernaen lige ovenfor stranden (den rigtig gode af dem), de åbner kl 9 og servere morgenmad. Det benytter vi os af. Vi får græsk yoghurt med frugt, honning og nødder, samt græsk kaffe, te og frisk appelsin juice (og den var MEGET frisk, efterom tjeneren lige pressede den ned i glasset). Imens nyder v udsigten ned over stranden og det tyrkisk blå vand.

Til frokost skal vi have den ostetærte Giota har lavet til os, for nogle dage siden. Dertil skal vi have lidt tomat, så vi smutter en tur til købmanden. 1 tomat, 1 agurk og 1 blok feta, lækkert. Lige hjem til lejligheden med tingene og på med badetøjet, så er det ned på stranden igen. Det er en skøn strand vi har her.

Jeg snorkler lidt, ser i dag nogle lidt større fisk end normalt og en masse sardiner. Der er dejlig ro på stranden, bortset fra en britisk far og søn, der råber ret meget til hinanden. Vi nyder det i fulde drag. Ved 2 tiden går vi hjem for at lave frokost. Martin varmer ostetærten på panden, mens jeg skærer den kæmpe tomat ud og blander den med agurken. Det hele smager super lækkert, især med sådan en dejlig udsigt til. Eftermiddagen fordriver vi igen på stranden.

En rigtig dasedag og så skal der pakkes. Det er sørgeligt, vi kunne godt have brugt en uge til, mindst. Det vi kommer til at savne mest er de daglige badeture og lyset.

Vi har aftalt at prøve taverna nr 2, på vejen ved stranden. Der var rigtig mange dagen før, men i aften er der ikke andre ud over os. Nå vi prøver det alligevel. Det blæser sindsygt meget, dugen er ved at flyve af og fyretræerne skyder os ned med visne nåle. Tjeneren ser ikke særlig engageret ud og kan ikke et kvæk engelsk. Samme historie som i går, så har de selvfølgelig ikke alt på kortet og de har ikke engang hvidvin man kan få et enkelt glas af. Det starter ikke godt. Vi vælger det sikre, souvlaki af gris. Der går en rum tid inden det ankommer. Køkkenet er åbent og vi kan se han står og griller spydende. Kokken har ikke alt for godt gang i grillen, for han står og vifter hen over den. Det resultere også i at halvdelen af mit kød er råt, mens kun et enkelt stykke på Martins tallerken ikke er nok. Vi deler det der er og Martin går op for at klage, samt betale. De forstår ingenting og desuden har de ændret priserne i menukortet. Rigtig dårlig oplevelse og så lige den sidste aften, øv.

Det bliver til lidt hygge på balkonen, hvor vi er ved at flyve væk og sidder lidt og snakker om sejlturen imorgen. Vi skal afsted herfra kl 6.20, så vi lister i seng.

Tirsdag d. 28. august - Afrejsedag
Det stormer stadig, vi må se om færgen sejler overhovedet. Giota kører åbenbart på GMT, for hun er der selvfølgelig ikke til at køre os til færgen den tid vi aftalte. Så vi bliver nødt til at ringe på, med fare for at vække hele huset. Hun har gaver med til os, en meget lyserød og kort halskæde til mig og en nøglering med en bamse til Martin. Vi takker pænt, det var en sød tanke, men ikke lige i vores smag.

Vi når færgen, hvor de starter med at dele brækposer ud. Det lover ikke godt og jeg er noget nervøs for turen. Har den taktik at jeg ligger sædet ned og lukker øjnene, måske kan jeg sove. Det kan jeg slet ikke, for vi har ikke sejlet ret længe før der er flere der brækker sig. Jeg får altid sympati kvalme, men prøver at tænke på andre ting. Tænker på den dejlige strand og minderne om en god ferie, det hjælper. Istedet for at sejle nord om Skopelos, hvor vinden blæser fra, går vi syd om og det hjælper. Bare ikke på de andre, for de brækker sig om kap. Der er også kæmpe store bølger, flere meter høje. Heldigvis klare Martin og jeg det uden problemer. Selvom min sidemand (heldigvis med en gang imellem) ikke spare på lydeffekterne.

Efter knap 2 timer ligger vi til på Skiathos. Det er dejligt med noget frisk luft, for man må ikke gå ud på de små katemeran færger, som vi sejler med. En kort gåtur med vind i ansigtet hjælper og lidt efter indfinder vi os på Café Solevente, hvor vi bliver hentet om ca tre kvarter. Det giver os lige nok tid til at få en yoghurt med frugt og en kop kaffe samt te.

Tiden i lufthavnen går med lang check in kø, lidt driveri i solen inden vi går gennem security. Et hurtigt kig i deres mini duty free shop bliver det også til, inden vi får lidt mad og drikke. Køen til dametoilettet er afsindig lang, der er kun 2 ud af 4 toiletter der virker og der er heller ingen sæbe.

Ude i flyet får vi fortalt at pg den stærke vind (ja tak, den har vi oplevet), så kan vi lette med fuld tank og dermed spare den mellemlanding vi ellers skulle have haft i Kavalla. Endelig noget positivt ved vinden. Det gør at vi lander i Kastrup næsten 2 timer før en planlagt, lækkert.

På vej ud af lufthavnen tager vi en køb kaffe med fra Starbucks, inden vi snupper metroen og senere bussen fra Nørreport og hjem til Martins lejlighed. Med bagagen fyldt med dejlige minder om en fantastisk ferie.

Alonissos dag 6

Søndag d. 26. august
Dagen starter tidligt endnu engang, vi skal have afleveret vores atv. Det har været dejligt at have den, ikke at skulle være afhængig af en strandbus eller lokal bus. Desuden kører der også kun bus til Steni Vala og Hora, samt strandbus til 3 strande. Vi ville slet ikke have set det vi gjorde uden.

Kl 10 har vi afleveret atv'en, så nu skal vi bare fordrive en time inden vi har planlagt at skulle på museum. Vi kigger lidt på souvenir shops og ender på en café. Her får Martin en Frappe (med sukker og mælk, han har fundet ud af dem uden ikke er særligt drikkelige) og jeg får en Freddocino (en slags kaffe milkshake). Det er dejligt at sidde her og kigge på livet i havnen, der er mange forskellige mennesker. I Patitiri bor ca halvdelen af øens befolkning, det vil sige ca 1500 indbyggere.

Vi tager den lille tur op til museet, der bliver vi mødt af  Marianna som er engelsk og fortæller os lidt om hvad vi kan se. Det koster den fyrstelige sum af 4 euro pr person. Som anbefalet starter vi i kælderen, her er der en udstilling af de forskellige håndværk der har været på øen. Vin-, olivenolie- og harpiks produktion, tømmer, smed, bager og meget mere. Ovenpå er der udstilling fra anden verdenskrig, pirater der har været på øen og en særudstilling af skibe lavet i drivtømmer (af en dansker ved navn Jørgen Weinrich-Larsen). Hyggeligt lille museum med en god udsigt.

Det var en varm tur, men vi har besluttet os for at gå over Rousoum hjem, hvor vi vil bade lidt og spise frokost. Der er ikke mindre en 4 tavernaer i denne lille bitte by, samt en pæn besøgt strand. Vi bader lidt og ligger os på stranden, hvor der pludselig kommer nogle voldsomme bølger. Det skyldes at den store færge lige er anløbet i Patitiri. Ikke engang de lokale var forberedt, så vi får alle travlt med at få håndklæder og tasker længere op på stranden. Morsomt syn og godt vi var hurtige eller ikke var ude at bade.

Den taverna med flest lokale bliver vores valg for frokosten. Der er utrolig mange englændere her, i Votsi er der flest italienere. Pudsigt at de gruppere sig på den måde. Som vanligt får vi en græsk salat, i dag også en tatziki og stegte squash. Salaten er god som altid, men hvem kan også ødelægge den når man får så gode tomater her. Tatzikien derimod er noget helt andet, der er gulerødder og sindsyge mængder dild i. Føj, hvorfor ødelægger man maden med dild, det er det værste krydderi. Squashen er rigtig god, bare den får lidt salt, det bruger de ikke hernede.

Vi bliver mætte og tager turen hjem, lige over bakken og ned igen.

I Votsi tager vi et smut forbi havnen, før vi lige læsser et par ting af i lejligheden og går ned til stranden. Her tilbringer vi resten af dagen sammen med de lokale.

Aftensmaden går vi op til den sidste taverna på vejen ned mod stranden, her spiste vi frokost den anden dag og det smagte rigtig godt. Martin vil gerne have mousaka, det har de ikke pga et stort selskab dagen før. Typisk græsk, men så ved man da også at de bruger friske råvare og ikke har en masse gammel mad stående. I stedet får Martin kylling i tomatsovs, kogt så mør det falder af benet. Jeg får lammekotelletter, ville egentlig gerne have haft lam i tomatsovs, men samme problem som i Martins tilfælde. Kotelleterne er grillet til perfektion og det smager dejligt.

Endnu en dejlig dag er omme, det sidste af den tilbringer vi på balkonen.

Alonissos dag 5

Lørdag d. 25. august - anden dag med køretøj
Tidligt oppe så vi kan få noget ud af dagen. Tidligt og tidligt, men for en ferie er det nu sådan. Planen er først at køre over på nordsiden af øen, til Tsoukali, hvor der står en gammel vindmølle. Det gør der skam også, samt et par får som drikker lystigt af et lille trug. Møllen er ikke særlig køn, men man kan også nemt forestille sig hvilke kræfter vejret kan have her.
Vi snupper os en svømmetur, men stenene er super glatte pga alger og vandet er ret grumset. Og så er det koldt! Ikke den største oplevelse, vi behøver ikke se flere strande på denne vind om blæste side af øen.

Vi vælger i stedet at køre til Tzortzi Gialos, her viser det sig at der nærmest ikke er noget strand, kun ca 2 m fra en betonmur til vandkanten. Nitte, det så ellers så smukt ud oppe fra vejen. Vi prøver Leftos Gialos i stedet, hvor v bliver mødt af en forholdsvis stor parkeringsplads og en snes tavernaer. Stranden er flot med de hvide sten og her er også en del, men de bruger solstolende på den ene side af stranden.
Vandet skal da lige testes, så vi hopper i og det er super skønt. Klart vand og fint med fisk under overfladen. Jeg ligger og flyder lidt rundt, mens Martin snorkler og får øje på nogle utrolig lækre og indbydende liggestole på snack baren. Vi aftaler at tørre lidt, for så at gå op og se lidt på stolene.

En dejlig frappe (kold kaffe med sukker, der er rystet så der dannes et tygt lag skum) kan vi da lige klemme ned, min selvfølgelig med en kugle vanille is. Det er jo ferie. Der er en herlig udsigt, der blæser en varm brise og det er faktastisk bare at sidde her med sin bog. Pludselig er roen forbi, der kommer en af de irriterende turistbåde. Vi håber de ikke bliver for længe. Det viser sig at de ikke larmer ret meget, så vi bliver.

En kaffe senere og det er tid til frokost, den snupper vi på nabo tavernaen. De har flotte borde, samme gode udsigt og lækker mad på menukortet. Vi deler en græsk salat med tzatziki til og croutoner (ja det var sikkert friske skiver, men i denne varme vind bliver det utrolig hurtigt tørt). Smager himmelsk som altid, men hvordan kan man også ødelægge en tomat så god og solmoden som dem de har her?

Med maverne fulde begiver vi os hjem til vores egen dejlige lille strand. Hvor vi er en times tid, inden vi snupper et bad og gør os lar til at besøge den gamle by.

I 1965 var her et stort jordskælv, der ødelæge store dele af Alonissos by, Hora, derfor flyttede indbyggerne ned til Patitiri, hvor de boede i telte i to år inden de nye boliger var klar. Sidst i 70'erne blev Hora anerkendt som kulturarv og genopbygget i den originale stil. Vi kører op af bjerget, det ligger helt på toppen. Udsigten er skøn. ATV'en er let at parkere, for der er mange biler og man kan ikke køre inde i selve byen.
Vi slentre lidt rundt i gaderne, det er rigtig hyggeligt her og der er mange kunstnere som har en lille butik. Solnedgangen nyder vi fra en bænk helt oppe på toppen. Det bliver også til et par besøg i forretningerne, bla har danske Bente Keller (græsk gift) en butik her med akvarel og lys af bivoks. I en butik med alt skins krydderier får vi en lang fortælling og lov at dufte en ganske specielt urt, her fra Grækenland. Ejeren fortæller at det er forbudt i USA og Canada, det er også forbudt at ryge det, men ikke at drikke. Egenskaben er lidt ligesom hash og han prøver virkelig at sælge os noget, men vi bider ikke på. Istedet bliver det til lidt tørret basilikum (har stadig en stor pose timian fra Kalymnos) og nogle basilikum frø. Martin er meget misundelig på de KÆMPE basilikum de har.

Aftensmaden indtager vi på Aquasanta, ikke et så charmerende navn, men de ligger trukket væk fra alle de andre turist taverna. De har endda en lille restaurant hund, en sød lille gravhund, der er så rund at den knap kan gå. Den bliver da også fodret ved et af de andre borde og gider derfor ikke snakke. Forretten er en variation af græske oste, en grillet (gætter på hallouimi), en røget og en fast fåre ost, hertil er der honning og smagsløst brød. Hovedretten er en stor torskeagtig fisk på fad, med kartofler og veltilberedte grøntsager til. På vejen herhen har vi luret en italiensk is biks, hvor vi skal have dessert.

Jeg får et lille bæger med straciatella, det er virkelig godt. Martin får et lille bæger Amarana is, som er hvinende sød. Efter den omgang drøner vi hjem igen. Køretøjet skal afleveres imorgen kl 10.

Alonissos dag 4

Fredag d. 24. august - Første dag med ATV
Mobilen vækker os kvart i otte. Vi er lidt spændte på dagen, vi skal nemlig hente den atv vi har lejet. Morgenmaden er hurtigt overstået, tasken b'liver pakket og fyldt godt op med drikkevarer. Vi drikker 5 x 1,5 L vand plus det løse, kaffe, øl, vin, juice og lemonade.

Efter at have studeret bykortet noget nærmere, har vi luret en smutvej til Patitiri. Rigtigt nok, men der er godt nok mange trapper og sjovt nok er alle dem der går op af i fuld sol og alle dem ned ad i skygge. Vi kommer også igennem Rousoum, hvor der er et par hyggelige tavernaer og en lille strand.

Inde på Albedo Travels kontor er der gang i den, der er mange som vil leje både, biler, scootere eller købe udflugter. Så det bliver til lidt ventetid inden det er vores tur. En hurtig instruktion omkring atv'en hører med, så er det bare på med hjelmen og afsted ud i det blå.

Første stop bliver bageren, her køber vi en spinat tærte og en skinke/oste stang. I supermarkedet overfor køber vi lidt tørret frugt. Nu sætter vi kursen mod Agios Dimitrios, hvor der er en sump og en strand, med hvide sten der stikker langt ud i vandet, som en spids. Den ene efter den anden vidunderlige udsigt afløser hinanden. Det ser Martin ikke ret meget af, for han har travlt med at kigge på vejen der er fyldt med hårdnåle sving, kører op og ned, samt er fyldt med huller. Grækerne er bare ikke gode til at lave veje.

Stranden er rigtig fin, med en blanding af små og store sten. Vi snorkler lidt og svømmer, inden vi sætter os op for at tørre af. Martin har fundet et rigtig flot forstenet søpindsvin, som vi naturligvis bliver nødt til at tage med hjem. Det blæser lidt, men det er dejligt for så føles det ikke så varmt. Vi er nu overbevist om vi kan finde noget bedre og sætter derfor kursen mod Steni Vala. Byen er en lille fiskerby, men her ligger også mange lystbåde til. Det kan ses på mængden af tavernaer og et pænt supermarked med tilhørende souvenir shop. Vi køber os et par kolde iste og går ned på stranden. Det er en meget stille strand, med skygge. Perfekt, lige til at sidde og spise vores medbragte frokost. Fantatisk sted, udsigten er smuk, maden er lækker og drikkevarerne er kolde. Vi tager os en svømmetur efter maden er indtaget og jeg tager mig en lur i skyggen.

Ovenpå den dejlige oplevelse, bestemmer vi os for at prøve Cape Kokinokastro, hvor der efter sigende en gang har været en borg. Den borg er så skvattet i vandet, men der skulle være nogle affekter derfra på det lokale museum i Patitiri. Ved strande er der en rød klippe ude i vandet og på den ene side af stranden. Det er rigtig flot, især med de lysegrønne fyretræer som kontrast. Stranden er dog ikke overbevisende god, men der er en lille strandhytte med bar, hvor vandet er gratis! Så vi køber også en lemonade. Da drikkevarerne er indtaget, mener vi lige at kunne nå en enkelt strand mere inden vi er hjemme.

Chrisi Milia er den eneste sand strand her på øen, den er også yderst velbesøgt. Selvom vi kommer sent om eftermiddagen er her stadig utrolig mange mennesker, især børn. Det er jo meget forståeligt med alt et sand og så er det lavvandet. Vi tager en enkelt badetur inden vi slikker de sidste solstråler i os, som solen dykker ned bag klipperne.

Hjemme igen hviler vi lidt, får et bad og bestemmer os for at kører ind til Patitiri for at se byen om aftenen og hvad de kan tilbyde af mad. Vii vandre lidt rundt i gaderne og bestemmer os for at spise ved havnen, simpelthen fordi den taverna er der hvor der er flest gæster. Godt valg, de servere nemlig noget fremragende mad. Jeg får Stifado af lam, godt med små perleløg til. Det falder bare af benet. Martin får ged i tomat sovs med fritter til, det smager ligeså godt som mit. Mætte og tilfredse tager vi imod en regning på 22 euro for vores udskejelser. Endda får man en lille dessert når man betaler, som består af en smør kiks med et lag budding og marengs. Rigtig god afslutning.

Det bliver til lidt afslapning og planlægning for morgendagen, inden vi dumper i seng. Godt trætte af dagens strabadser, luft, sol og svømning. Det er lige til at holde til.

Alonissos dag 3

Torsdag d. 23. august
Vi er gået total i ferie mode, tempoet kunne nærmest ikke være langsommere. Selvom sengene er af græsk standard (her læses, så hård som beton), sover vi indtil kl 8.45. Langsomt får vi kæmpet os ud af søvn
en og op, der er jo ingenting vi skal nå. Et lille smut til købmanden for proviant og brød, når vi inden morgenmaden.

Over maden snakker vi om hvad dagen skal bringe, vi finder kortet over øen frem og planlægger en tur til Spartinas stranden. Det ser ud som en overkommelig gåtur, selv i den mini hedebølge vi har med temperature lige omkring de 40 grader.

Lystigt trasker vi op af bjergsiden, med tasken fyldt med vand og badetøj. Votsi viser sig at være langt større end beregnet og med utrolig mange små veje, der sjovt nok alle ender blindt. Lige pludselig efter ca. 30-40 min søgen finder vi den rigtige vej, for der er rent faktisk et skilt! Xrissi fortalte at de eneste skilte her på øen, er dem til stranden. Rigtig nok, lige ned af vejen, hen af stien og vupti en skøn strand med krystal klart vand dukker frem mellem fyretræerne.
En, to, tre og af med tøjet ud i vandet, det var en varm tur og vi trænger til at blive kølet ned.

Her er utrolig godt at snorkle, alle øens strande er med sten undtagen én enkelt, hvor der er sand. Vi ser små sardin stimer, fisk i farver og nogle ret store fisk også. Udover at ligge med røven strittende op af vandet, sidder vi på stranden og nyder roen samt udsigten.
Vi er næsten de eneste her, der er et par lokale, som skælder ud over at turisterne har fundet stranden (tror vi nok, ordet turisma indgik i den lidt livlige snak).
Efter et par timer vender vi suden mod Votsi igen og denne gang tager turen ikke mere end 20 min. Vi opdager endda endnu en købmand på vores vej.

Frokosten indtager vi på en taverna højt beliggende over Votsi strand. Udsigten er formidabel, magen til flot vand skal man lede længe efter. Vi får en græsk salat med en oste tærte til, vand, øl og limonade. Jeg har luret at de har ged på kortet, så en aften må turen gå hertil.

I stedet for at gå hjem, smutter vi en tur på stranden. Vi bader, snorkler og slapper af. Jeg har fundet et par konkylier, men opdager til min store overraskelse at det er eremit krebs. Det får vi lidt sjov ud af, inden de får lov at komme i vandet igen.

Hjemme igen slapper vi lidt af på balkonen inden vi skal finde et sted at spise, hvilket egentlig ikke er så svært for der er kun 5 tavernaer. Ud af de 5 er der to næsten uden gæster, derfor undgår vi dem. Imellem tiden er der kommet et stort sejlskib, som har kastet anker ikke langt fra os. Det er faktastisk smukt og som mørket falder på, tænder de lys i masterne og under båden. Smukt syn.

Valget falder på tavernaen fra den første aften. Vi bliver ikke skuffede igen i aften. Valget falder på en forret med grønne bønner, feta og tomat. Inden forretten får man en appetizer i form af et stykke parmesan ost og carameliserede løg. Til hovedret får vi paneret tun med kapers creme og ratatouli af løg samt tomat. Eftersom vi har delt de to retter, er der nemlig plads til dessert. Jeg skal selvfølgelig have tiramisu, Martin skal have kaffe semifreddo med choklade sauce. Desuden er det noget rigtig dejlig vin de har.

Mætte og trætte, går vi tidligt i seng. I morgen skal vi tidligt op og hente den ATV vi har lejet.

Beklager de manglende billeder, men har problemer med at oploade hetil.

Alonissos

Ah sommerferie i det græske, det er bare skønt. I år går turen til Alonissos, en af i alt 3 øer i de nordlige sporader (Skiathos, Skopelos & Alonissos). Øen ligger i et hav reservat, er 64 km2 og beboet af ca 3000 faste indbyggere.

Tirsdag d. 21. august -Afrejse
Uret vækker os kl 3.15, søvndrukne slæber vi os ud af sengen og får tøj på, lidt at spise og pakket det allersidste sammen. Derefter med bus og metro til lufthavnen. Nørrebro er stille og der køre kun enkelte taxaer forbi. U en de i lufthavnen er de i fuld gang, der er milelange køer ved check in og drop off. Vi checker selv ind i automaterne og får smidt bagagen af, inden vi skal op og have vors Starbucks kaffe og morgenmad. Der er lige tid til at nyde kaffen og købe et par blade samt vand, inden flyveturen.

Vi har fået en meget informativ kaptajn, som sætter os ind i diverse detaljer om flyveturen inden start. Kl. 7.05 sætter vi kursen mod startbanen og så er vi på vej. Flyvetiden er 2,5 time, hvor vi dårligt nok får sovet pga pladsmangel og larm.
Kl 11.30 (lokal tid) sidder vi i bussen på vej mod Skiathos havn, 5 min bustur og så er vi der. Vi skal vente her indtil kl 14.55 hvor vi skal med færgen videre. Tiden bruger vi på en lille slentre tur gennem gaderne, der bugner af ækle turist butikker. Det er slet ikke os. Vi finder et sted at indtage en let frokost, men Martin har fejlbedømt de græske portionsstørrelse og synes både vi skal have gyros pita og græsk salat med brød. Vi bliver så mætte og det smagte herligt.
Tilbage ved caféen hvor vi blev sat af, møder vi guiderne der fortæller lidt praktisk og deler færge biletter ud. Der er ingen guider på øen, så sejlturen er på egen hånd.

Færgen kommer rent faktisk til tiden og ikke GMT (Greek Maybe Time/Græsk Måske Tid). Det er en flying cat (catamaran), som først har to stop på Skopelos og dernæst på Alonissos. Skopelos er i øvrigt der hvor Mamma Mia filmen er optaget, men Pierce Brosnan er taget hjem igen. Lidt bølger er der, det er trods alt åbent hav, men turen forløber stille og roligt. Omkring kl. 17.30 sætter vi fødderne i Patitiri på Alonissos og her mødes vi af vores værtinde, Giota, som overdænger os med kindkys og knus. Hun læsser bagagen og kører os mod Votsi, hvor vores lejligheder ligger. På vejen fortæller hun om alle butikker, banken, bageren som hende mand ejer og hun kører os endda ned forbi stranden for at vise os den.

Vi er indkvarteret på Hippocampus, som er et spartansk og meget græsk lejlighedshotel. Her er alt hvad vi har brug for, der er 3 slags kaffe at vælge imellem og småkager. Udigten fra balkonen er smuk, lige ned til havnen og ud over havet.
Giota fortæller os om øen og strandene, inden vi får pakket ud og er klar til lidt afslapning. Vi slår også et smut forbi den lokale købmand, som kun snakker græsk, men det er ikke noget problem med lidt fakter og mit kendskab til græsk.

Med proviant i køleskabet, går turen nu til stranden. Det er lige rundt om hjørnet og ned af trapperne, så er man der. Der er forholdsvis store sten, men også lidt ral indimellem. Vandet er super klart. Det er kåret som det 2. mest klareste vand i Grækenland og 17. klareste i hele verden. Det er skønt med en dukkert, det er lige hvad man trænger til oven på en lang dags rejse.

Aftensmaden indtager vi på den taverna, der ligger ved nedgangen til stranden. Den er italiensk inspireret, det forekommer meget hurtigt af menu kortet, men tildeles også da vi finder ud af persoalet snakker italiensk.
Maden er simpel anrettet, gode råvarer og helt fantatisk smagsoplevelse. Vi deler en omgang hvidvinsdampede muslinger, anrettet i en stor skål og der er rigeligt af dem. Der er lækker brød til, noget som grækerne ellers ikke er alt for gode til, for det meste er det meget tørt og smagsløst (læs for lidt salt). Bagefter får vi en havaborre med stegt squash og det smager simpelthen fantastisk.
Mætte og tilfredse sidder vi ganske kort på balkonen inden vi går i seng, efter en meget lang dag.

Onsdag d. 22. august
Hvor er det bare skønt at vågne op til sol og havudsigt. Bedre bliver det næppe. Vi starter dagen med et smut til købmanden, for at købe frisk brød til morgenmaden. Denne indtages selvfølgelig på balkonen, mens vi nyder udsigten og ligeså stille sidder og sveder. Selvom kl kun er 9.30 er temperaturen allerede på ca 30 grader.

Efter morgenmaden pakker vi tasken og tager en tur til Patitiri, der er velkomstmøde med vores agent Albedo Travel og deres repræsentant Xrissi. Det er kun en gåtur på ca 1 km, men i denne varme og direkte i solen, er det faktisk lidt hårdt.
Kl 11 indfinder vi os i de hvide havemøbler på Osteria taverna, vi får et glas vand og så går mødet ellers i gang.

Xrissi er græker, men har engelsk som hendes andet modersmål, vores gæt er at hun har boet i England en årrække. Hun siger også selv at hun kom til øen for 4 år siden på ferie, men aldrig er rejst hjem igen. Xrissi fortæller livligt om alt fra historie, hverdagsliv og om strandene. Hun fortæller også om deres udflugter og mulighed for leje af køretøj. Den hopper vi på, efter en lille gåtur rundt i Patitiri ender vi ved Xrissis kontor, hvor vi lejer en ATV fra fredag til søndag.

Nu er det tid til lidt afslapning i form af en lille svømmetur. Stranden er knap så god som vores egen, der er mange glatte sten. Efter den korte tur i vandet og lidt afslapning på stranden, går vi tilbage til Osteria for at spise frokost. Stedet er kåret som den bedste taverna i byen af det svenske Dagbladet. Vi bestiller henholdsvis en græsk og en kyllinge salat, begge smager fortrinligt.
Med maverne fulde drager vi hjemad igen, hvor stranden helt sikkert venter på os.

Votsi, som vi bor i, er et lille fiskerleje og fra vores balkon kan vi holde øje med hele byen samt livet på havnen. På stranden møder vi næsten kun de lokale, det kan være fordi vi er de eneste skøre turister der bader kl 19. Lækkert er det nu, solen skinner stadig på stranden og vandet lokker med sin dyb grønne farve.

Fra vores balkon kan vi se en taverna ved havnen og et cafeteria overfor. Vi beslutter os for at spise på cafeteriet, men menukortet er meget skuffende. Pizza, pasta og ganske få græske retter. Vi går igen, tager tavernaen på havnen. Her er der underholdning i form af katte der leger, fisk i vandet og en far med sine 2 børn der fisker. Maden er efter græske standarter helt iorden, vi får kylling og svine souvlaki med hjemmelavede pomfritter til (som rent faktisk er ret gode, møre og kun en smule slatne).

Hjemme igen når vi lige en øl og et spil yatzy på balkonen, inden det er sengetid.