Lørdag d. 25. august - anden dag med køretøj
Tidligt oppe så vi kan få noget ud af dagen. Tidligt og tidligt, men for en ferie er det nu sådan. Planen er først at køre over på nordsiden af øen, til Tsoukali, hvor der står en gammel vindmølle. Det gør der skam også, samt et par får som drikker lystigt af et lille trug. Møllen er ikke særlig køn, men man kan også nemt forestille sig hvilke kræfter vejret kan have her.
Vi snupper os en svømmetur, men stenene er super glatte pga alger og vandet er ret grumset. Og så er det koldt! Ikke den største oplevelse, vi behøver ikke se flere strande på denne vind om blæste side af øen.
Vi vælger i stedet at køre til Tzortzi Gialos, her viser det sig at der nærmest ikke er noget strand, kun ca 2 m fra en betonmur til vandkanten. Nitte, det så ellers så smukt ud oppe fra vejen. Vi prøver Leftos Gialos i stedet, hvor v bliver mødt af en forholdsvis stor parkeringsplads og en snes tavernaer. Stranden er flot med de hvide sten og her er også en del, men de bruger solstolende på den ene side af stranden.
Vandet skal da lige testes, så vi hopper i og det er super skønt. Klart vand og fint med fisk under overfladen. Jeg ligger og flyder lidt rundt, mens Martin snorkler og får øje på nogle utrolig lækre og indbydende liggestole på snack baren. Vi aftaler at tørre lidt, for så at gå op og se lidt på stolene.
En dejlig frappe (kold kaffe med sukker, der er rystet så der dannes et tygt lag skum) kan vi da lige klemme ned, min selvfølgelig med en kugle vanille is. Det er jo ferie. Der er en herlig udsigt, der blæser en varm brise og det er faktastisk bare at sidde her med sin bog. Pludselig er roen forbi, der kommer en af de irriterende turistbåde. Vi håber de ikke bliver for længe. Det viser sig at de ikke larmer ret meget, så vi bliver.
En kaffe senere og det er tid til frokost, den snupper vi på nabo tavernaen. De har flotte borde, samme gode udsigt og lækker mad på menukortet. Vi deler en græsk salat med tzatziki til og croutoner (ja det var sikkert friske skiver, men i denne varme vind bliver det utrolig hurtigt tørt). Smager himmelsk som altid, men hvordan kan man også ødelægge en tomat så god og solmoden som dem de har her?
Med maverne fulde begiver vi os hjem til vores egen dejlige lille strand. Hvor vi er en times tid, inden vi snupper et bad og gør os lar til at besøge den gamle by.
I 1965 var her et stort jordskælv, der ødelæge store dele af Alonissos by, Hora, derfor flyttede indbyggerne ned til Patitiri, hvor de boede i telte i to år inden de nye boliger var klar. Sidst i 70'erne blev Hora anerkendt som kulturarv og genopbygget i den originale stil. Vi kører op af bjerget, det ligger helt på toppen. Udsigten er skøn. ATV'en er let at parkere, for der er mange biler og man kan ikke køre inde i selve byen.
Vi slentre lidt rundt i gaderne, det er rigtig hyggeligt her og der er mange kunstnere som har en lille butik. Solnedgangen nyder vi fra en bænk helt oppe på toppen. Det bliver også til et par besøg i forretningerne, bla har danske Bente Keller (græsk gift) en butik her med akvarel og lys af bivoks. I en butik med alt skins krydderier får vi en lang fortælling og lov at dufte en ganske specielt urt, her fra Grækenland. Ejeren fortæller at det er forbudt i USA og Canada, det er også forbudt at ryge det, men ikke at drikke. Egenskaben er lidt ligesom hash og han prøver virkelig at sælge os noget, men vi bider ikke på. Istedet bliver det til lidt tørret basilikum (har stadig en stor pose timian fra Kalymnos) og nogle basilikum frø. Martin er meget misundelig på de KÆMPE basilikum de har.
Aftensmaden indtager vi på Aquasanta, ikke et så charmerende navn, men de ligger trukket væk fra alle de andre turist taverna. De har endda en lille restaurant hund, en sød lille gravhund, der er så rund at den knap kan gå. Den bliver da også fodret ved et af de andre borde og gider derfor ikke snakke. Forretten er en variation af græske oste, en grillet (gætter på hallouimi), en røget og en fast fåre ost, hertil er der honning og smagsløst brød. Hovedretten er en stor torskeagtig fisk på fad, med kartofler og veltilberedte grøntsager til. På vejen herhen har vi luret en italiensk is biks, hvor vi skal have dessert.
Jeg får et lille bæger med straciatella, det er virkelig godt. Martin får et lille bæger Amarana is, som er hvinende sød. Efter den omgang drøner vi hjem igen. Køretøjet skal afleveres imorgen kl 10.
Tidligt oppe så vi kan få noget ud af dagen. Tidligt og tidligt, men for en ferie er det nu sådan. Planen er først at køre over på nordsiden af øen, til Tsoukali, hvor der står en gammel vindmølle. Det gør der skam også, samt et par får som drikker lystigt af et lille trug. Møllen er ikke særlig køn, men man kan også nemt forestille sig hvilke kræfter vejret kan have her.
Vi snupper os en svømmetur, men stenene er super glatte pga alger og vandet er ret grumset. Og så er det koldt! Ikke den største oplevelse, vi behøver ikke se flere strande på denne vind om blæste side af øen.
Vi vælger i stedet at køre til Tzortzi Gialos, her viser det sig at der nærmest ikke er noget strand, kun ca 2 m fra en betonmur til vandkanten. Nitte, det så ellers så smukt ud oppe fra vejen. Vi prøver Leftos Gialos i stedet, hvor v bliver mødt af en forholdsvis stor parkeringsplads og en snes tavernaer. Stranden er flot med de hvide sten og her er også en del, men de bruger solstolende på den ene side af stranden.
Vandet skal da lige testes, så vi hopper i og det er super skønt. Klart vand og fint med fisk under overfladen. Jeg ligger og flyder lidt rundt, mens Martin snorkler og får øje på nogle utrolig lækre og indbydende liggestole på snack baren. Vi aftaler at tørre lidt, for så at gå op og se lidt på stolene.
En dejlig frappe (kold kaffe med sukker, der er rystet så der dannes et tygt lag skum) kan vi da lige klemme ned, min selvfølgelig med en kugle vanille is. Det er jo ferie. Der er en herlig udsigt, der blæser en varm brise og det er faktastisk bare at sidde her med sin bog. Pludselig er roen forbi, der kommer en af de irriterende turistbåde. Vi håber de ikke bliver for længe. Det viser sig at de ikke larmer ret meget, så vi bliver.
En kaffe senere og det er tid til frokost, den snupper vi på nabo tavernaen. De har flotte borde, samme gode udsigt og lækker mad på menukortet. Vi deler en græsk salat med tzatziki til og croutoner (ja det var sikkert friske skiver, men i denne varme vind bliver det utrolig hurtigt tørt). Smager himmelsk som altid, men hvordan kan man også ødelægge en tomat så god og solmoden som dem de har her?
Med maverne fulde begiver vi os hjem til vores egen dejlige lille strand. Hvor vi er en times tid, inden vi snupper et bad og gør os lar til at besøge den gamle by.
I 1965 var her et stort jordskælv, der ødelæge store dele af Alonissos by, Hora, derfor flyttede indbyggerne ned til Patitiri, hvor de boede i telte i to år inden de nye boliger var klar. Sidst i 70'erne blev Hora anerkendt som kulturarv og genopbygget i den originale stil. Vi kører op af bjerget, det ligger helt på toppen. Udsigten er skøn. ATV'en er let at parkere, for der er mange biler og man kan ikke køre inde i selve byen.
Vi slentre lidt rundt i gaderne, det er rigtig hyggeligt her og der er mange kunstnere som har en lille butik. Solnedgangen nyder vi fra en bænk helt oppe på toppen. Det bliver også til et par besøg i forretningerne, bla har danske Bente Keller (græsk gift) en butik her med akvarel og lys af bivoks. I en butik med alt skins krydderier får vi en lang fortælling og lov at dufte en ganske specielt urt, her fra Grækenland. Ejeren fortæller at det er forbudt i USA og Canada, det er også forbudt at ryge det, men ikke at drikke. Egenskaben er lidt ligesom hash og han prøver virkelig at sælge os noget, men vi bider ikke på. Istedet bliver det til lidt tørret basilikum (har stadig en stor pose timian fra Kalymnos) og nogle basilikum frø. Martin er meget misundelig på de KÆMPE basilikum de har.
Aftensmaden indtager vi på Aquasanta, ikke et så charmerende navn, men de ligger trukket væk fra alle de andre turist taverna. De har endda en lille restaurant hund, en sød lille gravhund, der er så rund at den knap kan gå. Den bliver da også fodret ved et af de andre borde og gider derfor ikke snakke. Forretten er en variation af græske oste, en grillet (gætter på hallouimi), en røget og en fast fåre ost, hertil er der honning og smagsløst brød. Hovedretten er en stor torskeagtig fisk på fad, med kartofler og veltilberedte grøntsager til. På vejen herhen har vi luret en italiensk is biks, hvor vi skal have dessert.
Jeg får et lille bæger med straciatella, det er virkelig godt. Martin får et lille bæger Amarana is, som er hvinende sød. Efter den omgang drøner vi hjem igen. Køretøjet skal afleveres imorgen kl 10.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar