Fredag d. 24. august - Første dag med ATV
Mobilen vækker os kvart i otte. Vi er lidt spændte på dagen, vi skal nemlig hente den atv vi har lejet. Morgenmaden er hurtigt overstået, tasken b'liver pakket og fyldt godt op med drikkevarer. Vi drikker 5 x 1,5 L vand plus det løse, kaffe, øl, vin, juice og lemonade.
Efter at have studeret bykortet noget nærmere, har vi luret en smutvej til Patitiri. Rigtigt nok, men der er godt nok mange trapper og sjovt nok er alle dem der går op af i fuld sol og alle dem ned ad i skygge. Vi kommer også igennem Rousoum, hvor der er et par hyggelige tavernaer og en lille strand.
Inde på Albedo Travels kontor er der gang i den, der er mange som vil leje både, biler, scootere eller købe udflugter. Så det bliver til lidt ventetid inden det er vores tur. En hurtig instruktion omkring atv'en hører med, så er det bare på med hjelmen og afsted ud i det blå.
Første stop bliver bageren, her køber vi en spinat tærte og en skinke/oste stang. I supermarkedet overfor køber vi lidt tørret frugt. Nu sætter vi kursen mod Agios Dimitrios, hvor der er en sump og en strand, med hvide sten der stikker langt ud i vandet, som en spids. Den ene efter den anden vidunderlige udsigt afløser hinanden. Det ser Martin ikke ret meget af, for han har travlt med at kigge på vejen der er fyldt med hårdnåle sving, kører op og ned, samt er fyldt med huller. Grækerne er bare ikke gode til at lave veje.
Stranden er rigtig fin, med en blanding af små og store sten. Vi snorkler lidt og svømmer, inden vi sætter os op for at tørre af. Martin har fundet et rigtig flot forstenet søpindsvin, som vi naturligvis bliver nødt til at tage med hjem. Det blæser lidt, men det er dejligt for så føles det ikke så varmt. Vi er nu overbevist om vi kan finde noget bedre og sætter derfor kursen mod Steni Vala. Byen er en lille fiskerby, men her ligger også mange lystbåde til. Det kan ses på mængden af tavernaer og et pænt supermarked med tilhørende souvenir shop. Vi køber os et par kolde iste og går ned på stranden. Det er en meget stille strand, med skygge. Perfekt, lige til at sidde og spise vores medbragte frokost. Fantatisk sted, udsigten er smuk, maden er lækker og drikkevarerne er kolde. Vi tager os en svømmetur efter maden er indtaget og jeg tager mig en lur i skyggen.
Ovenpå den dejlige oplevelse, bestemmer vi os for at prøve Cape Kokinokastro, hvor der efter sigende en gang har været en borg. Den borg er så skvattet i vandet, men der skulle være nogle affekter derfra på det lokale museum i Patitiri. Ved strande er der en rød klippe ude i vandet og på den ene side af stranden. Det er rigtig flot, især med de lysegrønne fyretræer som kontrast. Stranden er dog ikke overbevisende god, men der er en lille strandhytte med bar, hvor vandet er gratis! Så vi køber også en lemonade. Da drikkevarerne er indtaget, mener vi lige at kunne nå en enkelt strand mere inden vi er hjemme.
Chrisi Milia er den eneste sand strand her på øen, den er også yderst velbesøgt. Selvom vi kommer sent om eftermiddagen er her stadig utrolig mange mennesker, især børn. Det er jo meget forståeligt med alt et sand og så er det lavvandet. Vi tager en enkelt badetur inden vi slikker de sidste solstråler i os, som solen dykker ned bag klipperne.
Hjemme igen hviler vi lidt, får et bad og bestemmer os for at kører ind til Patitiri for at se byen om aftenen og hvad de kan tilbyde af mad. Vii vandre lidt rundt i gaderne og bestemmer os for at spise ved havnen, simpelthen fordi den taverna er der hvor der er flest gæster. Godt valg, de servere nemlig noget fremragende mad. Jeg får Stifado af lam, godt med små perleløg til. Det falder bare af benet. Martin får ged i tomat sovs med fritter til, det smager ligeså godt som mit. Mætte og tilfredse tager vi imod en regning på 22 euro for vores udskejelser. Endda får man en lille dessert når man betaler, som består af en smør kiks med et lag budding og marengs. Rigtig god afslutning.
Det bliver til lidt afslapning og planlægning for morgendagen, inden vi dumper i seng. Godt trætte af dagens strabadser, luft, sol og svømning. Det er lige til at holde til.
Mobilen vækker os kvart i otte. Vi er lidt spændte på dagen, vi skal nemlig hente den atv vi har lejet. Morgenmaden er hurtigt overstået, tasken b'liver pakket og fyldt godt op med drikkevarer. Vi drikker 5 x 1,5 L vand plus det løse, kaffe, øl, vin, juice og lemonade.
Efter at have studeret bykortet noget nærmere, har vi luret en smutvej til Patitiri. Rigtigt nok, men der er godt nok mange trapper og sjovt nok er alle dem der går op af i fuld sol og alle dem ned ad i skygge. Vi kommer også igennem Rousoum, hvor der er et par hyggelige tavernaer og en lille strand.
Inde på Albedo Travels kontor er der gang i den, der er mange som vil leje både, biler, scootere eller købe udflugter. Så det bliver til lidt ventetid inden det er vores tur. En hurtig instruktion omkring atv'en hører med, så er det bare på med hjelmen og afsted ud i det blå.
Første stop bliver bageren, her køber vi en spinat tærte og en skinke/oste stang. I supermarkedet overfor køber vi lidt tørret frugt. Nu sætter vi kursen mod Agios Dimitrios, hvor der er en sump og en strand, med hvide sten der stikker langt ud i vandet, som en spids. Den ene efter den anden vidunderlige udsigt afløser hinanden. Det ser Martin ikke ret meget af, for han har travlt med at kigge på vejen der er fyldt med hårdnåle sving, kører op og ned, samt er fyldt med huller. Grækerne er bare ikke gode til at lave veje.
Stranden er rigtig fin, med en blanding af små og store sten. Vi snorkler lidt og svømmer, inden vi sætter os op for at tørre af. Martin har fundet et rigtig flot forstenet søpindsvin, som vi naturligvis bliver nødt til at tage med hjem. Det blæser lidt, men det er dejligt for så føles det ikke så varmt. Vi er nu overbevist om vi kan finde noget bedre og sætter derfor kursen mod Steni Vala. Byen er en lille fiskerby, men her ligger også mange lystbåde til. Det kan ses på mængden af tavernaer og et pænt supermarked med tilhørende souvenir shop. Vi køber os et par kolde iste og går ned på stranden. Det er en meget stille strand, med skygge. Perfekt, lige til at sidde og spise vores medbragte frokost. Fantatisk sted, udsigten er smuk, maden er lækker og drikkevarerne er kolde. Vi tager os en svømmetur efter maden er indtaget og jeg tager mig en lur i skyggen.
Ovenpå den dejlige oplevelse, bestemmer vi os for at prøve Cape Kokinokastro, hvor der efter sigende en gang har været en borg. Den borg er så skvattet i vandet, men der skulle være nogle affekter derfra på det lokale museum i Patitiri. Ved strande er der en rød klippe ude i vandet og på den ene side af stranden. Det er rigtig flot, især med de lysegrønne fyretræer som kontrast. Stranden er dog ikke overbevisende god, men der er en lille strandhytte med bar, hvor vandet er gratis! Så vi køber også en lemonade. Da drikkevarerne er indtaget, mener vi lige at kunne nå en enkelt strand mere inden vi er hjemme.
Chrisi Milia er den eneste sand strand her på øen, den er også yderst velbesøgt. Selvom vi kommer sent om eftermiddagen er her stadig utrolig mange mennesker, især børn. Det er jo meget forståeligt med alt et sand og så er det lavvandet. Vi tager en enkelt badetur inden vi slikker de sidste solstråler i os, som solen dykker ned bag klipperne.
Hjemme igen hviler vi lidt, får et bad og bestemmer os for at kører ind til Patitiri for at se byen om aftenen og hvad de kan tilbyde af mad. Vii vandre lidt rundt i gaderne og bestemmer os for at spise ved havnen, simpelthen fordi den taverna er der hvor der er flest gæster. Godt valg, de servere nemlig noget fremragende mad. Jeg får Stifado af lam, godt med små perleløg til. Det falder bare af benet. Martin får ged i tomat sovs med fritter til, det smager ligeså godt som mit. Mætte og tilfredse tager vi imod en regning på 22 euro for vores udskejelser. Endda får man en lille dessert når man betaler, som består af en smør kiks med et lag budding og marengs. Rigtig god afslutning.
Det bliver til lidt afslapning og planlægning for morgendagen, inden vi dumper i seng. Godt trætte af dagens strabadser, luft, sol og svømning. Det er lige til at holde til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar