Torsdag d. 23. august
Vi er gået total i ferie mode, tempoet kunne nærmest ikke være langsommere. Selvom sengene er af græsk standard (her læses, så hård som beton), sover vi indtil kl 8.45. Langsomt får vi kæmpet os ud af søvn
en og op, der er jo ingenting vi skal nå. Et lille smut til købmanden for proviant og brød, når vi inden morgenmaden.
Over maden snakker vi om hvad dagen skal bringe, vi finder kortet over øen frem og planlægger en tur til Spartinas stranden. Det ser ud som en overkommelig gåtur, selv i den mini hedebølge vi har med temperature lige omkring de 40 grader.
Lystigt trasker vi op af bjergsiden, med tasken fyldt med vand og badetøj. Votsi viser sig at være langt større end beregnet og med utrolig mange små veje, der sjovt nok alle ender blindt. Lige pludselig efter ca. 30-40 min søgen finder vi den rigtige vej, for der er rent faktisk et skilt! Xrissi fortalte at de eneste skilte her på øen, er dem til stranden. Rigtig nok, lige ned af vejen, hen af stien og vupti en skøn strand med krystal klart vand dukker frem mellem fyretræerne.
En, to, tre og af med tøjet ud i vandet, det var en varm tur og vi trænger til at blive kølet ned.
Her er utrolig godt at snorkle, alle øens strande er med sten undtagen én enkelt, hvor der er sand. Vi ser små sardin stimer, fisk i farver og nogle ret store fisk også. Udover at ligge med røven strittende op af vandet, sidder vi på stranden og nyder roen samt udsigten.
Vi er næsten de eneste her, der er et par lokale, som skælder ud over at turisterne har fundet stranden (tror vi nok, ordet turisma indgik i den lidt livlige snak).
Efter et par timer vender vi suden mod Votsi igen og denne gang tager turen ikke mere end 20 min. Vi opdager endda endnu en købmand på vores vej.
Frokosten indtager vi på en taverna højt beliggende over Votsi strand. Udsigten er formidabel, magen til flot vand skal man lede længe efter. Vi får en græsk salat med en oste tærte til, vand, øl og limonade. Jeg har luret at de har ged på kortet, så en aften må turen gå hertil.
I stedet for at gå hjem, smutter vi en tur på stranden. Vi bader, snorkler og slapper af. Jeg har fundet et par konkylier, men opdager til min store overraskelse at det er eremit krebs. Det får vi lidt sjov ud af, inden de får lov at komme i vandet igen.
Hjemme igen slapper vi lidt af på balkonen inden vi skal finde et sted at spise, hvilket egentlig ikke er så svært for der er kun 5 tavernaer. Ud af de 5 er der to næsten uden gæster, derfor undgår vi dem. Imellem tiden er der kommet et stort sejlskib, som har kastet anker ikke langt fra os. Det er faktastisk smukt og som mørket falder på, tænder de lys i masterne og under båden. Smukt syn.
Valget falder på tavernaen fra den første aften. Vi bliver ikke skuffede igen i aften. Valget falder på en forret med grønne bønner, feta og tomat. Inden forretten får man en appetizer i form af et stykke parmesan ost og carameliserede løg. Til hovedret får vi paneret tun med kapers creme og ratatouli af løg samt tomat. Eftersom vi har delt de to retter, er der nemlig plads til dessert. Jeg skal selvfølgelig have tiramisu, Martin skal have kaffe semifreddo med choklade sauce. Desuden er det noget rigtig dejlig vin de har.
Mætte og trætte, går vi tidligt i seng. I morgen skal vi tidligt op og hente den ATV vi har lejet.
Beklager de manglende billeder, men har problemer med at oploade hetil.
Vi er gået total i ferie mode, tempoet kunne nærmest ikke være langsommere. Selvom sengene er af græsk standard (her læses, så hård som beton), sover vi indtil kl 8.45. Langsomt får vi kæmpet os ud af søvn
en og op, der er jo ingenting vi skal nå. Et lille smut til købmanden for proviant og brød, når vi inden morgenmaden.
Over maden snakker vi om hvad dagen skal bringe, vi finder kortet over øen frem og planlægger en tur til Spartinas stranden. Det ser ud som en overkommelig gåtur, selv i den mini hedebølge vi har med temperature lige omkring de 40 grader.
Lystigt trasker vi op af bjergsiden, med tasken fyldt med vand og badetøj. Votsi viser sig at være langt større end beregnet og med utrolig mange små veje, der sjovt nok alle ender blindt. Lige pludselig efter ca. 30-40 min søgen finder vi den rigtige vej, for der er rent faktisk et skilt! Xrissi fortalte at de eneste skilte her på øen, er dem til stranden. Rigtig nok, lige ned af vejen, hen af stien og vupti en skøn strand med krystal klart vand dukker frem mellem fyretræerne.
En, to, tre og af med tøjet ud i vandet, det var en varm tur og vi trænger til at blive kølet ned.
Her er utrolig godt at snorkle, alle øens strande er med sten undtagen én enkelt, hvor der er sand. Vi ser små sardin stimer, fisk i farver og nogle ret store fisk også. Udover at ligge med røven strittende op af vandet, sidder vi på stranden og nyder roen samt udsigten.
Vi er næsten de eneste her, der er et par lokale, som skælder ud over at turisterne har fundet stranden (tror vi nok, ordet turisma indgik i den lidt livlige snak).
Efter et par timer vender vi suden mod Votsi igen og denne gang tager turen ikke mere end 20 min. Vi opdager endda endnu en købmand på vores vej.
Frokosten indtager vi på en taverna højt beliggende over Votsi strand. Udsigten er formidabel, magen til flot vand skal man lede længe efter. Vi får en græsk salat med en oste tærte til, vand, øl og limonade. Jeg har luret at de har ged på kortet, så en aften må turen gå hertil.
I stedet for at gå hjem, smutter vi en tur på stranden. Vi bader, snorkler og slapper af. Jeg har fundet et par konkylier, men opdager til min store overraskelse at det er eremit krebs. Det får vi lidt sjov ud af, inden de får lov at komme i vandet igen.
Hjemme igen slapper vi lidt af på balkonen inden vi skal finde et sted at spise, hvilket egentlig ikke er så svært for der er kun 5 tavernaer. Ud af de 5 er der to næsten uden gæster, derfor undgår vi dem. Imellem tiden er der kommet et stort sejlskib, som har kastet anker ikke langt fra os. Det er faktastisk smukt og som mørket falder på, tænder de lys i masterne og under båden. Smukt syn.
Valget falder på tavernaen fra den første aften. Vi bliver ikke skuffede igen i aften. Valget falder på en forret med grønne bønner, feta og tomat. Inden forretten får man en appetizer i form af et stykke parmesan ost og carameliserede løg. Til hovedret får vi paneret tun med kapers creme og ratatouli af løg samt tomat. Eftersom vi har delt de to retter, er der nemlig plads til dessert. Jeg skal selvfølgelig have tiramisu, Martin skal have kaffe semifreddo med choklade sauce. Desuden er det noget rigtig dejlig vin de har.
Mætte og trætte, går vi tidligt i seng. I morgen skal vi tidligt op og hente den ATV vi har lejet.
Beklager de manglende billeder, men har problemer med at oploade hetil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar